
CLARA SUNDIEN
Personlig træner og Vanecoach for kvinder i alle livsfaser.
Hej, jeg hedder clara
Jeg har i 4 år hjulpet kvinder i alle livsfaser med at tage iltmasken på i en travl hverdag med børn og karriere, så de kan være mere for andre og sig selv.
Jeg er især god til at hjælpe kvinder med at…
- Etablere en version af sundt liv, der passer til det liv, hun lever.
- Bygge fysisk styrke og slippe af med smerter.
- Få et rart og roligt forhold til krop og mad.
- Blive trygge ved at styrketræne – og glade for det!
- Bygge en stærk krop, de kan lide at bo i uanset alder og erfaring.
Jeg møder dig, præcis hvor du er, og hjælper dig mod dit mål.

Har jeg været i dine sko?
Sofakartoflen.
I mange år identificerede jeg mig selv som “sådan én, der er dårlig til sport”. I min barndoms- og tidlige teenageår så jeg fjernsyn og spillede musik, mens de andre spillede bold og dyrkede gymnastik.
Fanatikeren.
I mine sene teenageår udviklede jeg anoreksi. Jeg brugte en stor del af mine 20ere på dels at reparere mit forhold til krop og mad, dels at finde mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere,
når livet strammer.
Jubel-idioten.
I mine midt-slut 20’ere opdagede jeg for alvor styrketræning. At jeg kunne blive stærk, når jeg øvede mig og spiste nok. Jeg blev bidt af at løfte tunge ting – især af den effekt træningen havde (har!) på det liv, jeg lever uden for træningscentret.
Småbørnsmor’en.
Jeg er i dag 36 år, mor til to og jonglerer karriere, kærlighed og nedsmeltninger.
Træning er mit åndehul og hobby.
Jeg elsker at give bevægelsesglæde og et roligt forhold til krop og mad videre til kvinder i alle livsfaser.

Min faglighed har rødder i…
1
PB i Ernæring og Sundhed, 2019
… ved Københavns Professionshøjskole.
Mit fundament for at vejlede dig til en sundt liv i en krop, du er glad for at bo i.
2
Personlig træner, 2015
… ved Fitness Institute.
Jeg holder mig fagligt opdateret gennem løbende kurser, såsom workshop i squat, dødløft og bænkpres via Maxer, og kursus i træning af gravide og nybagte mødre, ved Kristian Bradsted.
3
Vanecoach, 2021
.. ved Madroinstituttet.
En uddannelse, der gør mig i stand til bedre at hjælpe dig, der ønsker at tage din livsstilsændring fra teori til (holdbar!) praksis.
Vil du høre mere?
Udfyld kontaktformularen herunder, og jeg kontakter dig inden for 48 timer.